Så er der pakket færdigt og nu er der ingen fortrydelsesret, for jeg sidder i lufthavnen efter en meget tårevædet afsked med familien. Lige nu har jeg det som om at jeg er blevet spændte fast i en rutchebane som var mere end det jeg endelig tør og det eneste jeg tænker på er at jeg ikke vil men alligevel også gerne til mærke suset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar