mandag den 12. september 2011

32 km ned af bakke. Ponferrda

Danka skulle møde sin får ved kurset og jeg trængte til alene tid, så det passede perfekt.
Jeg fik afleveret min sten. Jeg trode det ville være et helligt øjeblik for mig, men det blev det ikke for der blev ved med at komme larmende tyskere, der ikke mente de var et helligt sted.

Så gik det ellers i fuldført ned af bakke. Sammen med mine egne tanker.


37 km, Rabanal Del Camino

Er på et rigtig dejligt sted i Rabanal, et meget gammelt albergue. Har været til andakt i kirken hvor munkene sang, det er meget smukt. Ved ikke hvorfor man skal stå op hele tiden i de katolske kirker. Burde være en regel om at pilgrimme må side ned.

Efter andakten spiste jeg mine dåselinser på mindst 600 g. som jeg har slæbt på hele dagen, og trode jeg ville spise til frokost. Nu skal jeg ikke bære på dem i morgen.

Har gået med Danka igen i dag. Vi har været stille sammen. Det har været en rigtig god dag.

fredag den 9. september 2011

León, en halv fridag

Jeg var den sidste der vågnede i morges, tænk at jeg kunne sove så længe. Gik kl. 8 og ankom lidt i 11 til León.

Mødte konstantin fra Tyskland på vejen og fulgtes med ham. Han er løbet tør for penge og har lige fundet ud af at det kort han har taget med kun dur i tyskland. Jeg har lånt han lidt så han kan ringe til sin mor og se om hun kan lave en postcheck til ham i dag.

Har set katedral og vil bruge resten af dagen til at daske rundt drikke café kaffe og se lidt mere på byen.



torsdag den 8. september 2011

26 km, Puente De Villarente

Igen i dag sagde jeg, i dag bliver en kort dag og det blev det, selv om det er svært at stoppe allerede kl.14.30

Er på er hyggeligt albergue 9 km uden for León, med en dejlig gårdhave. Faldt i søvn på græsplænen ved 4 tiden og sov til 6, så det var vist godt at jeg stoppede tidligt. Skal til Leòn i morgen, der er 11 km der ind, regner med at bruge hele dagen der og sove i byen, har hørt at den skulle være rigtig flot.

Spiste sammen med 6 fransktalende mennesker fra Frankrig og Canada, det er lidt svært at tale sammen når vi ikke kan hinandens sprog, men det var hyggeligt nok.

onsdag den 7. september 2011

42 km i solskin

Hver morgen siger jeg til mig selv, i dag vil jeg tage en kort dag, så i dag har jeg så gået 42 km. Jeg ved ikke helt hvad der sker, når jeg starter med at gå bliver jeg bare ved.

Men i morgen bliver en kort dag.

Dagen startede med at Marco ikke gad at vente på at jeg spiste morgenmad med Tom og Camilla, så han gik. Jeg var på vejen omkring kl. 8. Byen var helt menneske stille, men fuglene sang øredøvende, solen var lige stået op og det var fantastisk at være alene. Mødte så Marco igen i næste by, hvor han igen ikke ville vente hvad passede mig fint, så jeg holdt pause med Tom og Camilla igen. Og så alene. Det har været en fantastisk dag, jeg har brugt hele dagen til at være i mit hoved, taget en masse billeder.

Da jeg kom frem til El Burgos Ranero skete min værste frygt, der var ikke flere senge. Jeg blev så sendt 1 km ud af byen, hvilket er rigtig meget når man lige har gået 41 km. Men desto gladere var jeg få jeg kom frem. Kl. Var ca. 19.30 og jeg havde næsten ikke fået noget at spise fordi jeg havde så travlt med at gå. Da jeg kom ind af døren blev jeg spurgte om jeg ikke ville have lidt ost som en havde i overskud, hvilket jeg gerne ville, han havde også kogt for meget pasta og et æg. Så efter en tur i badekar, fantastisk. Så var der også sørget for mad til mig.

Og til sidst men ikke mindst så skal jeg kun sove sammen med 4 i nat, Så jeg regner med at få sovet fantastisk.

tirsdag den 6. september 2011

17 km lige ud

Er endelig kommet frem til Calzadilla De La Cueza efter 17 km uden nogen byer eller vand, bare en grusvej som ikke en gang slog knæk. Jeg tror det kan sammenlignes med følelsen af at gå i en ørken.

Startede dagen med 18 km langs landevejen, heller ikke spændene, men jeg har derfor været mere i mit eget hoved end når der har været utrolig smukt.

Var I Carrión De Los Condes ved middagstid, fandt en græsplæne og fik sovet lidt inden den lange tur.

Er ved at være rask, har ikke haft feber I nat, I stedet er jeg blevet holdt bogen sf en snorkendene mand og til morgen en masse mobil telefoner, min egen skyld, kunne bare have brugt mine ørepropper.

Har nu gået 380 km og der er 388 til Santiago.


søndag den 4. september 2011

313 km, Hontanas

<p>De sidst dage har alt min aften tid gået med at tale med de andre pilgrimme så der har ikke været tid til at blogge.

Var syg i går med feber så en af de andre pilgrimme slæbte mig Ind til Burgos, fik mig i seng. I dag var mine ben været som gele. Har gået meget langsomt. Mødte Tom og Camilla på vejen og fik at vide at tjekkisk snaps kurere alt, så de helte en ordentlig dram på mig, og sjovt nok gik det meget bedre.

Er gået gennem fladt ensformigt landskab hele dagen, håber på både bedre helbred og landskab i morgen.