Danka skulle møde sin får ved kurset og jeg trængte til alene tid, så det passede perfekt.
Jeg fik afleveret min sten. Jeg trode det ville være et helligt øjeblik for mig, men det blev det ikke for der blev ved med at komme larmende tyskere, der ikke mente de var et helligt sted.
Så gik det ellers i fuldført ned af bakke. Sammen med mine egne tanker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar