Danka skulle møde sin får ved kurset og jeg trængte til alene tid, så det passede perfekt.
Jeg fik afleveret min sten. Jeg trode det ville være et helligt øjeblik for mig, men det blev det ikke for der blev ved med at komme larmende tyskere, der ikke mente de var et helligt sted.
Så gik det ellers i fuldført ned af bakke. Sammen med mine egne tanker.
Er på et rigtig dejligt sted i Rabanal, et meget gammelt albergue. Har været til andakt i kirken hvor munkene sang, det er meget smukt. Ved ikke hvorfor man skal stå op hele tiden i de katolske kirker. Burde være en regel om at pilgrimme må side ned.
Efter andakten spiste jeg mine dåselinser på mindst 600 g. som jeg har slæbt på hele dagen, og trode jeg ville spise til frokost. Nu skal jeg ikke bære på dem i morgen.
Har gået med Danka igen i dag. Vi har været stille sammen. Det har været en rigtig god dag.
Jeg var den sidste der vågnede i morges, tænk at jeg kunne sove så længe. Gik kl. 8 og ankom lidt i 11 til León.
Mødte konstantin fra Tyskland på vejen og fulgtes med ham. Han er løbet tør for penge og har lige fundet ud af at det kort han har taget med kun dur i tyskland. Jeg har lånt han lidt så han kan ringe til sin mor og se om hun kan lave en postcheck til ham i dag.
Har set katedral og vil bruge resten af dagen til at daske rundt drikke café kaffe og se lidt mere på byen.
Igen i dag sagde jeg, i dag bliver en kort dag og det blev det, selv om det er svært at stoppe allerede kl.14.30
Er på er hyggeligt albergue 9 km uden for León, med en dejlig gårdhave. Faldt i søvn på græsplænen ved 4 tiden og sov til 6, så det var vist godt at jeg stoppede tidligt. Skal til Leòn i morgen, der er 11 km der ind, regner med at bruge hele dagen der og sove i byen, har hørt at den skulle være rigtig flot.
Spiste sammen med 6 fransktalende mennesker fra Frankrig og Canada, det er lidt svært at tale sammen når vi ikke kan hinandens sprog, men det var hyggeligt nok.
Hver morgen siger jeg til mig selv, i dag vil jeg tage en kort dag, så i dag har jeg så gået 42 km. Jeg ved ikke helt hvad der sker, når jeg starter med at gå bliver jeg bare ved.
Men i morgen bliver en kort dag.
Dagen startede med at Marco ikke gad at vente på at jeg spiste morgenmad med Tom og Camilla, så han gik. Jeg var på vejen omkring kl. 8. Byen var helt menneske stille, men fuglene sang øredøvende, solen var lige stået op og det var fantastisk at være alene. Mødte så Marco igen i næste by, hvor han igen ikke ville vente hvad passede mig fint, så jeg holdt pause med Tom og Camilla igen. Og så alene. Det har været en fantastisk dag, jeg har brugt hele dagen til at være i mit hoved, taget en masse billeder.
Da jeg kom frem til El Burgos Ranero skete min værste frygt, der var ikke flere senge. Jeg blev så sendt 1 km ud af byen, hvilket er rigtig meget når man lige har gået 41 km. Men desto gladere var jeg få jeg kom frem. Kl. Var ca. 19.30 og jeg havde næsten ikke fået noget at spise fordi jeg havde så travlt med at gå. Da jeg kom ind af døren blev jeg spurgte om jeg ikke ville have lidt ost som en havde i overskud, hvilket jeg gerne ville, han havde også kogt for meget pasta og et æg. Så efter en tur i badekar, fantastisk. Så var der også sørget for mad til mig.
Og til sidst men ikke mindst så skal jeg kun sove sammen med 4 i nat, Så jeg regner med at få sovet fantastisk.
Er endelig kommet frem til Calzadilla De La Cueza efter 17 km uden nogen byer eller vand, bare en grusvej som ikke en gang slog knæk. Jeg tror det kan sammenlignes med følelsen af at gå i en ørken.
Startede dagen med 18 km langs landevejen, heller ikke spændene, men jeg har derfor været mere i mit eget hoved end når der har været utrolig smukt.
Var I Carrión De Los Condes ved middagstid, fandt en græsplæne og fik sovet lidt inden den lange tur.
Er ved at være rask, har ikke haft feber I nat, I stedet er jeg blevet holdt bogen sf en snorkendene mand og til morgen en masse mobil telefoner, min egen skyld, kunne bare have brugt mine ørepropper.
Har nu gået 380 km og der er 388 til Santiago.
<p>De sidst dage har alt min aften tid gået med at tale med de andre pilgrimme så der har ikke været tid til at blogge.
Var syg i går med feber så en af de andre pilgrimme slæbte mig Ind til Burgos, fik mig i seng. I dag var mine ben været som gele. Har gået meget langsomt. Mødte Tom og Camilla på vejen og fik at vide at tjekkisk snaps kurere alt, så de helte en ordentlig dram på mig, og sjovt nok gik det meget bedre.
Er gået gennem fladt ensformigt landskab hele dagen, håber på både bedre helbred og landskab i morgen.
Fik sagt farvel til de 2 danske kvinder Jenny og Gudrun, rigtig trist for de var rigtig hyggelige at være sammen med. Kate og jeg gik kl. 7.10, 40 min. senere end planlagt, men af en eller anden grund sov alle 50 på sovesalen længe, så vi vågnede sent. spiste resten af vores frokost fra i går til morgenmad. I den første lille by var der et hus hvor de solgte kaffe, the og kage så vi holdt en lille pause og mødte Martin fra Tyskland som havde givet mig vand i bjergene. Til sidst var vi fra 6 nationer der drak morgen kaffe sammen.
Kom til Pamplona som er er større by. Gik rundt og så byen og katedralen, meget smuk.
købte frokost, aftensmad og morgenmad i et supermarked og gik så vidre.
På turen mødte vi en del cyklende pilgrimme, nu forstår jeg bedre hvorfor der i de beretninger jeg har læst er stor irritation over dem, for vi blev nød til at stoppe hvergang at de skulle forbi. Men jeg endte med at se det som en ekstra pause hvor jeg kunne strække ekstra ud.
Da vi kom frem måtte vi vente 2 timer på hospitaloen, vi sad ca. 10 mennesker og ventede. Dejligt refugio, kun 16 senge men med masser hjertetrum. Spiste vores medbragte mad sammen med de andre pilgrimme, som fik pilgrimsmenuen. Lige inden sengetid kom en italiener i designer bukser, bælte og habit jakke og en kæmpe rygsæk.Han starter caminoen i dag og regner med at holde samme tempo som mig. Fantastisk med så mange forskellige mennesker.
Havde en aftale med Simone fra tyskland kl. 7, da jeg havde ventet 10 min. Valgte jeg at gå hvilket var godt, for hun havde glemt vores aftale og var allerede gået, så jeg kunne have ventet længe (-:
Så jeg kom alene afsted, lidt nervøs over at skulle gå over pyanæerne alene. Der gik ikke mange meter før jeg mødte et dansk ægtepar Gurli og Bjarne fra jylland så dem gik jeg med de første 8 km (de stoppede i Orisson). Godt at jeg mødte dem for jeg har endnu ikke fundet du sted hvor jeg kan købe solcreme. Så de lånte mig lidt af deres inde at de sende mig vidre mod Roncevaux.
Det var meget nemt at gå alene, ruten er tydeligt afmærket med muslinge skaller eller gule pile, så indtil nu har det været umuligt at fare vild.
Så gik det ellers bare op ad. Jeg har læst og hørt så meget om denne strækning at jeg havde frygtet det værste, men al min træning kom mig til gode, så jeg syndes ikke at opstigningen var noget at skrive om, men jeg kunne godt se på mine med pilgrimme at ikke alle syndes at stigningen var let. De sidste 4 km var så ned af bakke, det var hårdt og gjorde så ondt i mine knæ. De andre havde det lige så slemt. Så fandt jeg på at gå baglæns ned af bakkerne hvilket ikke gjorde ondt så jeg kunne sætte tempoet op, sjovt at se de mennesker det gik bag mig, de begyndte også at vende sig, så alle inden for mit synsfelt gik baglæns.
Fremme i Roncevaux fandt jeg et meget stort refugio, meget nyt og pænt. Har vasket mit tøj og skal til at finde du sted at spise.
Kunne ikke lige overskue at kaste mig ud i det Pariske natteliv for at finde et hotel, så 2 lænestole i lufthavnen har udgjort min seng i nat. Jeg har ikke fået sovet så meget men det er ok.
Har taget en lufthavns bus fra Orly til gare montparnasse for at tage toget til saint jean pied de port.
Har brugt ventetiden til at se på mennesker og drikke kaffe.
Har
Har aldrig før set så langt et tog som det jeg skulle med. Sjov måde at man skal med toget fra Paris, det var ikke til at få at vide hvilket spor man skulle med fra, jeg skulle møde op 20 min. før adgang for at få peron nummeret. Men du gik fint og varok at finde. 7 timer med toget inkl. et skift i Bayonne som var meget nemt og slet ikke havde fortjent alle mine bekymringer. Det er en meget lille station med meget få spor så der var ikke noget at tage fejl af, det var bare at følge strømmen af mennesker med rygsæk. Er nået frem til mit første hostel, jeg er blevet registreret som pilgrim og blev modtaget hjerteligt men fantastisk indonesiske aftensmad. Og fik min muslingeskal hængt på min rygsæk. Så nu er jeg klar til 27 km i bjergene i morgen.Så er der pakket færdigt og nu er der ingen fortrydelsesret, for jeg sidder i lufthavnen efter en meget tårevædet afsked med familien. Lige nu har jeg det som om at jeg er blevet spændte fast i en rutchebane som var mere end det jeg endelig tør og det eneste jeg tænker på er at jeg ikke vil men alligevel også gerne til mærke suset.
 |
| På vej ud at træning efter at børnene er fulgt i skole. |
Har været til foredrag om caminoen fik ikke svar på mine spørgsmål om træning, foredragsholdere havde valgt kun at gå 100 km forud for turen og jeg ved at jeg skal gå meget mere for at det bliver en god tur. Vil prøve at finde noget om gå træning på nettet i dag. Jeg holder en pause med min træning i dag for jeg vil gå hjem fra arbejdet i morgen og det er ca. 30 km.
En af mine bekymringer for turen fik jeg styr på. Jeg har været usikker på hvordan jeg om aftenen ville finde du sted at sove. Fik at vide at dette absolut ikke var noget problem det var altid meget nemt at finde og alle man møder på caminoen er meget hjælpsomme så det er bare at spørge, så der bliver ikke noget med at vandre flere timer rundt i byerne uden et sted at tilbringe natten.
